Sådan Fastsættes prisen på Diamanter

Carat / Vægt

Størrelsen på en Diamant bliver angivet i enheden Carat, en karat svarede oprindelig til vægten af en johannesbrødkerne, dette var naturligvis ikke en særlig præcis vægt, og i en årrække brugte forskellige lande deres egne enheder til at beregne vægten, indtil man i 1913 kunne enes om at en angive en metrisk Carat til standart enheden 200 milligram eller 0,2g , således har vægten på en diamant på 1 karat efterfølgende været fastsat til 0,2 gram.

Den største fundne registrerede diamant ble kaldt Cullinan og vejede imponerende 3106 Carat (621.2g), Cullinan blev fundet i Sydafrika nær Pretoria i Premierminen, Cullinan var ren hvid, fejlfri og fuldstændig gennemsigtig, Cullinan blev i 1907 købt og efterfølgende foræret til den britiske kong Edward 7. Cullinan blev delt op slebet til flere mindre diamanter hvoraf dem mest kendte er The Great Star of Africa som med sine 550 karat er verdens største slebne diamant.

Color / Farve

Farven på en diamant angives alfabetisk ud fra GIA grader Startende med D som er de sjældneste mest hvide og værdifulde diamanter og ned til z som er let gule og knap så værdifulde, de fleste diamanter er svagt gullige dog er nuancerne forskellen ofte små at kun et trænet øje kan se forskel.

Og så findes der naturligvis også diamanter med intense farver i pink, blå, grønne og gule farver disse er meget sjældne og naturligvis også meget mere værdifulde disse kaldes fantasidiamanter, blandt de mest kendte er Hope Diamanten og den grønne Dresden

GIA grader	Traditionelle betegnelser	Beskrivende betegnelser
D	River	Sjældneste hvid
E
F	Top Wesselton	Sjælden hvid
G
H	Wesselton	Hvid
I	Top crystal	Svagt tonet hvid
J	Crystal	Let tonet hvid
K	Top cape	Tonet hvid
L
M	Cape	Let gullig
N
O	Light yellow	Gullig
P
Q
R
S-Z	Yellow	Let gul

 

 

Clarity / renhed

Diamanters transparens er meget forskellig fra sten til sten. Indeslutninger / fremmedlegemer, spalteflader eller overfladeridser, forhindrer i nogen grad lysets fri passage, hvorved gennemsigtigheden nedsættes. Når indeslutningerne nedsætter transparensen så meget, at den fremstår helt uigennemsigtig bliver den solgt til industrien som industridiamanter.

Helt klare diamanter er meget sjældne - og som følge af dette også meget kostbare. Selv meget små indeslutninger, der ikke synligt nedsætter transparensen, og derfor ikke påvirker diamantens skønhed, er årsag til værdinedsættelse. Først når indeslutningerne har en sådan størrelse, at de kan ses med det blotte øje, er der tale om forringelse af stenens skønhed. Diamantens renhed bestemmes med en lup med maksimum 10 gange forstørrelse - og renhedsgradering bør kun foretages på uindfattede sten.

Hovedgrad	Undergrad
Lup-ren	FL
	IF
VVS	VVS 1
	VVS 2
VS	VS 1
	VS 2
SI	SI 1
	SI 2
P	P 1
	P 2
	P 3

 

Cut/Slib

De tre forrige faktorer - vægt, farve og klarhed - er alle naturbestemte og betegnes som sjældenhedsfaktorer. Det fjerde - slibet - udføres af mennesker, og kan med rette kaldes en kvalitetsfaktor.

Diamantens enestående optiske egenskab kommer kun til fuld udfoldelse gennem slibningen. Det korrekte proportionerede brillantslib formår i højere grad end andre slibeformer at fremhæve lysvirkningerne: brillans, ild, glans og glimten, i en smuk kombination.

Illustrationen til højre viser Scan. D.N.'s Normslib, hvor overdelens højde udgør 14,6%, underdelens dybde 43,1% og tavlediameteren 57,5% af rondistens diameter. Disse proportioner er nøje beregnet, og selv små afvigelser herfra vil oftest forringe stenens lysvirkning.

På nedenstående illustrationer er underdelen henholdsvis for flad (b) og for dyb (c), hvilket nedsætter lysvirkningen i forhold til det korrekte proportionerede slib (a).

(a)	(b)	(c)
Lysvirkningen fra en korrekt  proportioneret brillant.	Brillant med for flad underdel. Stenen mister meget af sin lysvirkning i midten fordi kun en lille del af lyset bliver reflekteret. Den betegnes ofte som  fish eye(fiskeøje).	Brillant med for dyb underdel. Stenen syner mørk i midten fordi lyset forsvinder ud af underdelen. Den betegnes ofte som lumpy stone  (tyk sten).

Som tidligere nævnt er brillantslibets proportioner afgørende for, hvor stor brillans og hvor kraftig ild der kan opnås i brillanten. Scan. D.N.'s normslib beregnes ud fra et ønske om at opnå den optimale kombination af brillans og ild
Det er imidlertid ikke entydigt, hvad den optimale lysvirkning er. Nogle vil synes, at brillansen er den vigtigste lyseffekt, andre vil mene, at brillantens ild er den vigtigste.
Diamantsliberen kan, på grund af naturens love (totalrefleksion og den kritiske vinkel), ikke samtidig opfylde begge parters ønsker i lige høj grad og må derfor foretage en prioritering. Tidligere har diamantsliberen, ved forsøgsvis at ændre på facetternes hældning og indbyrdes størrelsesforhold, kunnet eksperimentere sig frem til brillanter med stadig større lysvirkning. Mange af datidens diamantslibere har på denne måde nået resultater, der ligger tæt på nutidens slibeformer. Senere er lysvirkningen i brillanten blevet studeret ad teoretiskvej. I 1919 præsenterede den engelske matematiker Marcel Tolkowsky resultatet af sine videnskabelige beregninger på det ideelle cut, den såkaldte Tolkowksy-brillant.

Tolkowsky-brillant	Scan D.N.'s Normslib

Som vist på Scan. D.N.'s Normslib går man altid ud fra rondistens diameter, der sættes til 100, de øvrige dimensioner fremkommer som % heraf.
Forskellen mellem de to slib er, som det fremgår af tegningen, begrænset til brillantens overdel.
Tolkowsky-brillantens tavlefacet er 53% og overdelens højde 16,2%, hvilket medfører, at dette slib giver en lidt kraftigere ild på bekostning af brillansen. Scan D.N.'s Normslib, der som bekendt har en tavlefacet på 57,5 % og en overdelshøjde på 14,6% giver lidt kraftigere brillans på bekostning af stenens ild. Det kan tilføjes, at betragtes stenene fra oven, syner Scan D.N. lidt større end Tolkowsky-brillanten, selv om de har samme rondistdiameter. Årsagen findes formodentlig i tavlefacettens størrelse.

Slibefejl

Større afvigelser fra normslibet skyldes som regel ikke en dårlig diamantsliber, men må tilskrives råmaterialets store værdi. De rå diamantkrystaller er meget forskellige. Krystallernes form og eventuelle urenheders placering er forhold, som diamantsliberen nødvendigvis må tage hensyn til. I princippet kunne man slibe en korrekt proportioneret diamant af enhver krystal ved blot at gøre stenen tilstrækkelig lille. Men en sådan fremgangsmåde vil medføre et så stort spild at det kostbare diamantmateriale, at prisen pr. ct. ville blive urimelig høj. Desuden skal man påregne at miste min. 60% af råmaterialets vægt ved slibningen så diamantsliberen må derfor i større eller mindre grad fravige det ideelle.

Facetter

Brillantslibet har 57 eller 58 facetter fordelt således:

Overdelen
- 1 tavlefacet
- 8 stjernefacetter
- 8 hovedfacetter
- 16 rondistfacetter
I alt 33

Underdelen
- 8 hovedfacetter
- 16 rondistfacetter
I alt 24 eller 25 hvis kuletten er afslebet

Kulette
Underdelens facetter kan ende i et punkt eller i en lille 8-sidet flade. Mødes facetterne i et punkt, taler man om spids kulette. Afsluttes slibet med en flade, tales om afslebet kulette. Sædvanligvis slibes brillanter med spids kulette. Man skal dog også være forberedt på en stødt kulette, hvor kuletten forekommer ujævn.

Forskellige andre slib

Dråbe/pære	Oval	Navette/Marquise	Hjerte
Firkant/carre	Princess	Trekant	Trilliant
Baguette	Emerald